Generalforsamling for Kreds Stat og Kommune

Meld dig til og få Teamslink til generalforsamlingen forud for mødet.

Kære medlemmer af den nye Kreds Stat og Kommune

Den 1. september 2026 kl. 15.00-16.30 afholder vi den stiftende generalforsamling for den nye Kreds Stat og Kommune. Generalforsamlingen afholdes virtuelt for at sikre, at så mange som muligt kan deltage.

Hvorfor er det vigtigt, at du deltager?

Kredsen er etableret som en del af Jordemoderforeningens nye struktur, der blev vedtaget på kongressen i november 2025.

Formålet med den nye kreds er at give dig større synlighed, stærkere repræsentation og bedre mulighed for at præge foreningens arbejde og prioriteringer. Vi håber derfor at mange af jer vil deltage.

I det fremlagte vedtægtsudkast foreslås det, at de fire statslige tillidsrepræsentanter indgår i kredsbestyrelsen. Derudover håber vi, at yderligere 1-2 medlemmer ønsker at stille op til bestyrelsen – meget gerne medlemmer ansat i kommunale stillinger.

Til generalforsamlingen deltager forkvinde Lis Munk og direktør Kirsten Marie Kristensen, som vil fortælle om den nye struktur og baggrunden for etableringen af kredsen.

Vi vil desuden gennemgå kredsens økonomi og drøfte de muligheder, kredsen får for at skabe værdi for medlemmerne, herunder mulighederne for målrettede faglige arrangementer og aktiviteter.

Dagsorden for den stiftende generalforsamling

  1. Valg af dirigent og referent
  2. Godkendelse af dagsorden
  3. Redegørelse for kredsens etablering, formål og økonomi
  4. Behandling og vedtagelse af kredsvedtægter
    • Gennemgang af vedtægtsudkast
    • Behandling af eventuelle ændringsforslag
    • Endelig vedtagelse
  5. Valg af kredsbestyrelse
    • Valg af øvrige bestyrelsesmedlemmer
    • Valg af eventuelle suppleanter
  6. Drøftelse af forslag til fokusområder og prioriterede indsatsområder for kredsbestyrelsen
  7. Evt.

Forslag til vedtægter

Information om bestyrelsesarbejde

Indkomne forslag

Forslag til behandling på generalforsamlingen skal, jf. vedtægterne, være kredsen i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen, dvs. senest den 18. august 2026.

Om forpersonsposten

Der var ingen kandidater til kredsforpersonsposten ved valget i foråret. Der vil derfor blive udskrevet et nyt valg i løbet af efteråret.

Overvejer du at stille op som forperson og ønsker at høre mere om, hvad rollen indebærer, er du meget velkommen til at kontakte forkvinde Lis Munk på lim@jordemoderforeningen.dk.

Vi håber at se mange af jer til generalforsamlingen og ser frem til at tage de første skridt sammen som ny kreds.

Kursus nr.: 000040
Tidspunkt
01. sep. 2026 kl. 15:00 - 16:30
Sted
Teams
Information
Ledige pladser:
45 ud af 50
Tilmeldingsfrist:
31. aug. 2026
Afbud senest:
01. sep. 2026
Arrangør
Jordemoderforeningen
Pris
Jordemødre - Medlemmer:Gratis

Alle priser vises inkl. moms.
Du kan pt. ikke tilmelde dig dette arrangement. Kontakt evt. Jordemoderforeningen