Generalforsamling i Sjællandskredsen
Der indkaldes hermed til generalforsamling i Jordemoderforeningens Sjællandskreds.
Generalforsamlingen i 2026 bliver en særlig og historisk begivenhed, da det forventes at være den sidste generalforsamling i Sjællandskredsen. Fra 2027 vil kredsen indgå i Jordemoderforeningens nye struktur og blive til Kreds ØstDanmark sammen med vores regionalt ansatte kolleger i Hovedstaden.
Vi håber derfor, at mange medlemmer vil deltage – både for at gøre status over kredsens arbejde og for sammen at markere afslutningen på Sjællandskredsen som selvstændig kreds. Samtidig er det en god anledning til at mødes med kolleger fra hele regionen til faglige drøftelser, fællesskab og ikke mindst hyggeligt samvær.
Dato: Fredag den 17. april 2026
Tid: Kl. 15.30 til ?
Sted: Restaurant Håndværkeren
Hersegade 9
4000 Roskilde
Program for dagen
Kl.15.30-17.00 generalforsamling
Kl.17.00-18.00 Lis Munk
Kl.18.00-19.30 spisning
Kl.19.30-21.00 Karen Pallisgaard holder oplæg om mindfulness, kvindekroppen og slow living med en sløjfe bundet omkring jordemødres arbejdsliv.
Da generalforsamlingen holdes en fredag, håber vi også, at mange har lyst til at blive hængende efter programmet og tage et glas sammen med gode kolleger og markere afslutningen på Sjællandskreds i en hyggelig og uformel ramme.
Dagsorden for Generalforsamling i Sjællandskredsen:
- Valg af dirigent
- – Kredsbestyrelsen foreslår Maria Langberg Aarhus
- Aflæggelse af årsberetning ved Kredsbestyrelsen
- – Hvad skete der det herrens år 2025 i kredsen og på regionens fødesteder
- Fremlæggelse og godkendelse af revideret årsregnskab
- – v. kasserer Sanne Lund
- Indkomne forslag
- Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal sendes til kredsbestyrelsen på andy@regionsjaelland.dk senest den 9. april 2026
- Valg af kredsbestyrelsesmedlemmer
- Der er to pladser til regionalt ansatte der har lyst til at arbejde politisk- og eller medlemsrettet ind i kredsbestyrelsesarbejdet.
- Valg af revisor og revisorsuppleant
- Mette Øgaard fortæller kort om hvervet
- Eventuelt
Den endelige dagsorden udsendes til alle medlemmer inden generalforsamlingen – HUSK at opdatere jeres medlemsoplysninger på Jordemoderforeningens hjemmeside.
Tilmelding
Af hensyn til planlægning af spisning og arrangement bedes du tilmelde dig senest 10. april 2026.
Hvis der er problemer med tilmeldingen, så kontakt Jette Poder (jpo@jordemoderforeningen.dk) eller Rikke Søberg Fogde risha@regionsjaelland.dk
Vi glæder os til at se jer til en eftermiddag og aften med faglighed, fællesskab og en værdig markering af Sjællandskredsens sidste Generalforsamling.
Kærlige, kollegiale og lidt vemodige
hilsner fra
Kredsbestyrelsen Jordemoderforeningens Sjællandskreds