Medlemsmøde: Jordemoderen anno 2030 - faglighed i bevægelse

Sundhedsvæsenet er i forandring, og jordemoderfaget bevæger sig med det. Nye teknologier, reformer og ændrede rammer udfordrer den traditionelle jordemoderfaglighed – men åbner samtidig for nye muligheder for at udvikle og styrke vores profession.

På dette medlemsmøde sætter vi fokus på, hvordan vi som jordemødre tager aktiv del i den udvikling, der former fremtidens fag. Hvordan bevarer vi kernen i jordemoderfagligheden i et sundhedsvæsen under forandring? Hvordan bruger vi teknologi og nye arbejdsformer som redskaber frem for at lade dem definere os? Og hvordan sikrer vi, at jordemødres stemmer og faglige værdier fortsat sætter retning i mødet med fremtidens krav?

Dagen er for alle medlemmer – uanset om du arbejder regionalt, i almen praksis, som selvstændig, underviser, leder eller i andre dele af faget. Med forskellige perspektiver og erfaringer samles vi om en fælles samtale om jordemoderfagets udvikling, muligheder og retning frem mod 2030.

Nedenfor kan du se programmet.

“Tag din yngre kollega under armen”
Vi gentager i år succesen med en “Tag din yngre kollega under armen”- billet. OBS: Tilbuddet gælder efter “først til mølle”-princippet til de første 50 par, der tilmelder sig, og kun frem til den 15. september. Herefter vil tilmeldingen være til fuld pris. Så skynd dig at find en makker! Læs mere om billettypen her.

Er du Jordemoderstuderende?
Vi ønsker at give jordemoderstuderende gode muligheder for at deltage og har derfor sat 30 billetter til salg til halv pris efter først-til-mølle-princippet. Herefter kan studerende fortsat tilmelde sig, men til den ordinære deltagerpris. Som studerende skal du også være medlem af Jordemoderforeningen for at deltage.

Program

Kl. 09.00 – 10.00: Morgenmad og indskrivning

Kl. 10.00 – 10.15: Velkomsttale Lis Munk – Jordemoderforeningen anno 2030

Kl.10.15 -11.00: ​​“Rørt af et menneske: Fremtiden er både high tech og high touch. 

v. Louise Fredbo-Nielsen, Fremtidsforsker med speciale i teknologi, arbejdsliv og menneskelig identitet i forandring

Arbejdsmarkedet er ikke bare ved at ændre sig. Med AI’s indtog, ændrer det også, hvad det vil sige at være dygtig.
For jordemødre betyder det ikke kun nye opgaver og teknologier, men også nye forventninger fra både borgere og systemet, samt en stigende spænding mellem det relationelle og det effektive.
I dette oplæg sætter Louise ord på de bevægelser, der former fremtidens arbejdsmarked fra AI og digitalisering til generationsskift og nye forventninger om hastighed og skræddersyning. Og hvad betyder de udviklinger for et fag, der bygger på tillid, nærvær og menneskelig kontakt.
Oplægget giver perspektiver på, hvordan man kan navigere i forandringen uden at miste sig selv i den.

Kl. 11.05 – 11.45: Sundhedsvæsen i transformation: Når nærvær møder reform, teknologi og nye krav

v. Mickael Grøne Bech, professor i sundhedsledelse og -politik, Syddansk Universitet

Sundhedsvæsenet er i gang med en grundlæggende transformation, hvor reformen sætter retning mod større lighed og nærhed og øget sammenhæng, mere brug af data og teknologi samt skærpet prioritering af ressourcer. Oplægget sætter fokus på dette spændingsfelt: Hvordan navigerer man i et system, der bevæger sig mod standardisering og effektivisering, når kvalitet i høj grad skabes gennem tid, relation og tilstedeværelse? Med afsæt i de store reformbevægelser diskuteres, hvordan forskellige faggrupper – herunder jordemødre – kan positionere sig og bidrage aktivt til et sundhedsvæsen i forandring.

Kl. 11.45 – 12.00 Kort bio break

Kl.12.00 – 12.40: Debat: At være jordemoder i et sundhedsvæsen i hastig forandring

Debatten tager over, hvor formiddagens hovedtalere sluttede.
Hvordan får vi bedst muligt krav, værdier og visioner til at gå op i en højere enhed, både når det gælder den enkelte jordemoder, på ledelsesplan og i en politisk kontekst, i et sundhedsvæsen der er i hastig forandring.

Deltagere: Debatdeltagerne vil blive annonceret snart

Moderator:    Lotte Skou Hansen journalist, Jordemoderforeningen

Kl. 12.40-13.40 Frokost

Kl. 13.40-13.45 Find din parallelsession.

Kl. 13.45-15.15 parallelsessioner – du kan vælge blandt nedenstående alternativer:

Hvordan taler vi om sundhed og risici uden at skabe skyld, skam eller modstand? I denne session sætter Emma Davidsen fokus på, hvordan vi kan kommunikere om fx vægt, sundhedsadfærd og risiko på en måde, der både fremmer tillid og understøtter bæredygtige vaneændringer. Med afsæt i forskning i stigma og erfaring med sundhedscoaching introduceres konkrete greb og refleksioner, som kan anvendes direkte i mødet med kvinder og familier.

Graviditet aktiverer ikke kun håb og forventning – tidligere traumer og nye overvældende oplevelser kan også præge både den gravide og det ufødte barns nervesystem og regulering. Oplægget sætter fokus på traumers betydning og introducerer en traumebevidst tilgang til din jordemoderpraksis

  • Fødselsbristninger – kan vi gøre det bedre? Innovation i praksis v. Nanna Bjerg Pagh, Hvidovre Hospital  
    Kort beskrivelse:
    Hvidovre Hospital har i et innovativt co-creation-samarbejde med virksomheden Oasicare udviklet et device til beskyttelse af mellemkødet. Projektet udforsker, hvordan nye teknologiske løsninger kan supplere jordemoderens kliniske håndværk og potentielt reducere både antal og grad af fødselsbristninger. Det giver samtidig et indblik i en kreativ og praksisnær innovationsproces i en kompleks klinisk virkelighed.

  • Virtual Reality-baseret resilienstræning af jordemødre og fødselslæger i relation til følelsesmæssige belastende fødselsforløb v. Charlotte Egholm Lyngsø eller Iben Prentow Lorentsen
    Kort beskrivelse:
    Et studie som har til formål at udvikle samt måle accepten og effekten af VR-baserede træningsscenarier, som skal understøtte jordemødre og fødselslægers resiliens i forbindelse med akutte og potentielt traumatiske forløb.

  • Kontinuerligt glukosemonitorering til gravide med insulinbehandlet GDM, v. Mette Backhausen
    Kort Beskrivelse:
    Erfaringer med implementering, set både fra kvindernes og de sundhedsprofessionelles perspektiv.

  • PregAI – improving the triage of pregnant women in acute healthcare, v. Sarah Wolffsen.
    Kort beskrivelse:
    Forskningsprojektet omhandler optimering af telefontriage i den obstetriske akutmodtagelse ved hjælp af kunstig intelligens. I projektet vil vi udvikle en AI-baseret assistent og en voicebot, der kan støtte jordemødre i realtid i vurderingen af gravide kvinders symptomer samt bidrage til at reducere udfordringer relateret til sprogbarrierer. Formålet er at styrke patientsikkerheden, forbedre kvaliteten af kommunikationen og reducere ulighed i adgangen til akut behandling og pleje i svangreomsorgen

  • Når information og vejledning fra den offentlige svangreomsorg delvist udliciteres til en graviditets-app, når vi så ud til alle gravide, v. Ida Dayyani, jordemoder, projektleder, cand. scient.san ved AUH
    Kort beskrivelse: Studiet undersøger, om information og vejledning når alle gravide kvinder, når det formidles via en graviditetsapp. Ved at sammenligne brugere og ikke-brugere samt interviewe 22 kvinder, der ikke bruger appen, belyses årsager til fravalg af appen samt deres alternativer til informationssøgning. 

  • SundGraviditet – digital støtte og vejledning til gravide med BMI ≥25, v. Mette Kabell Hansen
    Kort beskrivelse: Kan vi støtte gravide med BMI ≥25 til en sund vægtøgning i graviditeten med en app, der har fokus på motion, sund kost og mental trivsel i graviditeten? Indledende resultater fra forskningsprojektet SundGraviditet, der er udført på Midt- og Vestsjællands Hospital, Slagelse, og Nordsjællands Hospital, Hillerød.

  • Mellem hænder, hjerte og high-tech – at uddanne jordemødre til en teknologisk fremtid, v. Anne-Dorthe Norlyk, Jordemoder og Adjunkt ved Professionshøjskolen Absalon.   
    Kort Beskrivelse: Styrkelse af kommende jordemødres teknologiske dømmekraft og innovationskompetence, så de kan navigere i, og påvirke, en stigende teknologisk praksis uden at miste det jordemoderfaglige blik.



Sessionen tilbyder en afgrænset og praksisnær introduktion til diagnosen ADHD, det kliniske symptombillede samt potentielle risiko og beskyttende faktorer, som kan have betydning for den perinatale trivsel. Herunder en integreret gennemgang af kliniske erfaringer, resultater fra registerforskning samt foreløbige fund fra interviewstudier i Danmark og Irland.

Sessionen handler om at forstå forældreskab (især moderskab) i et mere eksistentielt perspektiv, hvor erfaringer af fx. ansvar, forpligtelse og lykke udfoldes – og også hvordan fx. online-fora kan være rum for at dele de erfaringer. For hvor kan man som kommende og nye mor/far/forældre gå hen med dem – er det noget for os som jordemødre?

——————————————————————————————————————–

Kl. 15.15 – 15.45   Kaffepause + besøg udstillere + posters   

Kl. 15.45 – 16.45: Women’s Health og det usynlige health gap

v. Sara Naseri, læge, forsker, CEO og medstifter af FemTech virksomheden Qvin

Kvinders sundhed er i stigende grad på dagsordenen, men alligevel eksisterer der fortsat et markant health gap, hvor forskning, data og behandlinger i mange år har været baseret på mandekroppen som norm. Det har konsekvenser – ikke kun for diagnosticering og behandling, men også for forståelsen af kvinders kroppe gennem hele livet: før, under og efter graviditet.

I dette oplæg sætter Sara fokus på, hvordan ny forskning og teknologi kan være med til at lukke dette gab. Med afsæt i sit arbejde, introducerer hun et nyt perspektiv på kvinders sundhed, hvor menstruationsblod – et ofte overset biologisk materiale – rummer vigtige biomarkører for blandt andet fertilitet, hormonbalance, inflammation og sygdom.

Oplægget kobler forskningen til jordemoderens praksis: Hvordan kan ny viden styrke forebyggelse, tidlig opsporing og individuel omsorg. Med blik for både innovation og praksis inviterer oplægget til refleksion over, hvordan vi kan skabe et sundhedsvæsen, der i højere grad tager udgangspunkt i kvinders biologi og liv.

Kl.16.45 – 17.00 Afslutning og Tak for i dag

Hvis du har spørgsmål til din tilmelding kan du kontakte:

Arrangør
Mira Fromberg Milo, Jordemoderforeningen
Tlf. +45 46953415
mfm@jordemoderforeningen.dk

Kursus nr.: 000042
Tidspunkt
17. nov. 2026 kl. 09:00 - 17:00
Sted
Hermans, Tivoli Friheden
Skovbrynet 5
8000 Aarhus C
Information
Ledige pladser:
396 ud af 400
Tilmeldingsfrist:
01. nov. 2026
Afbud senest:
01. nov. 2026
Arrangør
Jordemoderforeningen
Pris
Jordemødre - Medlemmer:400,00 kr.
Studerende:200,00 kr.

Alle priser vises inkl. moms.
Du kan pt. ikke tilmelde dig dette arrangement. Kontakt evt. Jordemoderforeningen